Kære medlem,
Information om den nye betaling for baneleje og reservation af baner
Da vi har modtaget en del spørgsmål om vores nye betalingssystem, vil vi gerne forklare baggrunden for ændringen.
Det er korrekt, at prisen for en bane vil variere afhængigt af, hvor mange spillere der er tilmeldt banen. Er I kun to spillere, bliver den samlede pris lavere end tidligere. Er I seks spillere, bliver den samlede pris højere.
Vi har valgt denne model, fordi vi mener, det er mere retfærdigt, at hver enkelt spiller betaler for sin egen plads på banen.
Prisen er 650 kr. pr. person for en hel sæson badminton, og vi synes, det er en meget rimelig pris for en sæson med faste spilletider og gode faciliteter.
Det er ikke muligt at se de baner, I spillede på sidste sæson, på vores hjemmeside. Banerne er fortsat reserveret til jer frem til 31. august.
Ønsker I ikke at beholde jeres bane, skal I blot undlade at forny den. Efter den 31. august bliver banen automatisk frigivet og vil herefter være synlig og tilgængelig for andre på hjemmesiden.
Når I går ind for at betale, vil I se, at den person, som sidste sæson stod for betalingen af banen, nu fremgår som afmeldt. Det er et administrativt tiltag, som har været nødvendigt for at kunne indføre den nye betalingsmodel, hvor hver enkelt spiller betaler for sig selv.
Det betyder ikke, at jeres bane er blevet annulleret – den er fortsat reserveret til jer frem til den 31. august.
Vi håber, at denne forklaring giver et bedre indblik i den nye betalingsmodel. Har I spørgsmål, er I selvfølgelig altid velkomne til at kontakte os
Tak og sportslige hilsner
Hundested Badminton Club